Jeg har i dag været væk fra Danmark i 2 uger. Tiden er gået rigtig stærkt, men jeg føler, at jeg har været væk i flere måneder nu, da jeg allerede har oplevet ubeskrivelig meget og min hverdag er begyndt at fungere.
I løbet af sidste uge ankom to nye udvekslingsstudenter til Itabuna. Det er Valentina fra Tyskland og Yavnel fra Mexico. De er begge startet på min skole og Valentina går også i min klasse. Vi har det rigtig godt sammen, og skal på shoppetur i morgen, da vi simpelhen er fritaget for de sidste timer pga. prøver.
Vi bor alle 3 rigtig tæt på hinanden og skal deles om vores tre værstfamilie. Min anden værtsfamilie er Yavnels familie og min tredje er Valentinas værtsfamilie.
Jeg har i dag modtaget information om de to første rejser med Terra Brasil, som jeg kan melde mig på. Fra den 23. oktober til den 2. november er turen Pantanal og Bonito. Allerede den 1. december starter Nordøst turen, som varer helt til den 20. december.
Jeg synes ikke jeg kan være i Brasilien uden at opleve de rejser, når jeg har muligheden, så jeg er allerede godt i gang med at reservere plads :-)
Glæder mig rigtig meget, og ser frem til endnu flere dejlige oplevelser :-)
Jeg vil lige fortælle lidt om min dag i dag, da jeg har lavet rigtig meget og har haft det super dejligt. Min første del af skolen var i dag fra 7 til 12:20, hvor vi havde matematik i første time, hvorefter Valentina og jeg blev sendt til en anden klasse, da der var prøve igen ;-) Herefter havde vi skrivning, hvor vi fik øvet portugisisk. Derefter var jeg hjemme til frokost og fik lige en hviler inden skole igen kl. 16:50 til 18:10.
Her blev jeg hentet af Danyella, som tog mig med i fitness, hvor vi var til en brasiliansk danse time :-) Det var virkelig sjovt, og jeg fik godt nok lige set, hvordan man rigtig danser og ryster alle dele af kroppen ;-) Jeg synes selv det gik meget godt med at følge med, da jeg jo er lidt træet i zumba hjemme fra, men kunne nu ikke helt leve op til at shake min røv, når jeg stod omgivet af brasilianere ;-) Det er de filme gode til :-)
Efter en fed dansetime, sagde Danyella at hun også have en times ballet, og der tog jeg da også med ;-) nu har jeg også prøvet at danse ballet ;-) det var godt nok en udfordring for synes godt nok at det krævede en hvis smidighed og balance, som jeg kæmpede lidt med ;-) men jeg fik ros, så det kan være jeg ender med, at kunne give lidt undervisning når jeg kommer hjem ;-)
Vi spiste da vi kom hjem, og jeg tog et dejligt bad og hoppede i noget afslapningstøj. Min værts morfar spiller alverdens instrumenter og her til aften har han spillet klaver. Det er rigtig hyggeligt at lytte til og Danyella kom ind og spurgte om hun måtte tørre og orden mit hår. Så jeg fik en hel frisør behandling. Det var super sødt af hende, og vi så både en brasiliansk serie og snakkede i mens. Jeg er nemlig allerede begyndt at kunne forstå og tale meget mere. Det er helt utroligt hvor hurtigt det går med at lære et sprog, når man hele tiden hører det.
Det giver en hvis lettelse at kunne forstå lidt og rent faktisk have en lille samtale. Så det går meget fremad :-)
På torsdag tager jeg afsted på en 8 timers bustur til Salvador på weekend sammen med alle udvekslingsstudenterne i mit distrikt til velkomstmøde og aktiviteter. Den står i hvertfald på strand og dykning :-) Super fedt, så jeg har en dejlig weekend forud.
I lørdags oplevede jeg at være med til en 18 års fødselsdag i Brasilien. Det blev holdt i et lejlighedkompleks på et udendørs plan, som var pyntet smukt op. Det var en rigtig god aften og fedt at få den oplevelse. Der blev danset hele aftenen og igen mødte jeg nye søde og spændende mennesker.
Jeg har en fantastisk sød værstfamilie, som har fået mig utrolig godt igang med mit nye liv her i Brasilien. Alle jeg møder tager rigtig godt i mod mig, og jeg har fået rigtig mange dejlige venner.
Den start jeg har fået her kunne jeg ikke ønske bedre. Derfor kan jeg kun få et fantastisk år.
Jeg håber alt er vel og I har det godt <3
Mange knus
fra Laura
Ingen kommentarer:
Send en kommentar